Kort definition: pøbel
En gruppe mennesker, der opfører sig støjende, uopdragent eller voldeligt; ofte brugt om en rå, uciviliseret folkemængde.
5 sætninger med »pøbel« — eksempler
1.
En pøbel stormede ind på stadion og smed fyrværkeri mod spillerne.
2.
I maleriet står en ensom pøbel foran sin faldefærdige hytte midt i landskabet.
3.
Ifølge historiebogen angreb en organiseret pøbel byen i den blodige borgerkrig.
4.
Skolens inspektør ringede politiet, da en gruppe pøbel råbte og skubbede elever.
5.
Da koncerten var slut, spredte en vild pøbel sig ud på gaden for at feste videre.