Kort definition: eneherredømme
At have al magt alene, uden at dele den med andre; en styreform hvor én person eller gruppe har fuld kontrol.
5 sætninger med »eneherredømme« — eksempler
1.
Kongen håndhævede eneherredømme over hele riget uden modstand.
2.
Kulturen blomstrer under byens eneherredømme og inspirerer folket.
3.
Militæret sikrede eneherredømme i landet under den nationale krise.
4.
Regeringen opretholder eneherredømme gennem strenge love og regulativer.
5.
Præsidenten implementerede eneherredømme og forenede alle statsfunktioner.